Foreningen

Efter forlaget GANESH blev en succes, valgte forlæggeren også at oprette en forening (GANESH guide) sammen med nogle andre pædagogisk uddannede ildsjæle. Foreningen formidler forlagets økonomiske overskud, når der er overskud, men er i bero når der ikke er overskud - medmindre der tildeles midler fra fonde og legater.

Indtil videre har GANESH guide indsamlet informationer om, hvordan en legeplads i en fynsk landsby skulle se ud og hvor den skulle ligge i byen. Legepladsen er så småt færdig nu, så nu kan familier mødes med andre børn og forældre, når de har fri fra institution, arbejde mv.

Derudover er denne hjemmeside påbegyndt som et projekt for en ung it-entusiast, som har lavet kodningen til visse dele af hjemmesiden her (resterne kan ses under fanen: "PROJEKTER"). Hele det projektbaserede undervisningsforløb var tiltænkt elever i udskolingen, og der var tilknyttet en professionel webdesigner i forbindelse med forløbet, foruden læringspersonalet. Undervisningsforløbet kan hentes ved forespørgsel!

Desuden tilbydes der hjælp til at forfatte projekter, som er videnskabeligt valide og tager hensyn til aspekter såsom målgruppens forudsætninger, relevant lovgivning mv. Kontakt gerne GANESH guide ved interesse - så finder vi en løsning!

 

GANESH guide

Vil du vide mere? så læs mere her:

https://forlagetganesh.dk/guide